Privatlivspolitik

1. Introduktion

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan SIRÈNE OOONO ApS, behandler dine personoplysninger i forbindelse med din brug af Sirène appen eller øvrige interaktion med SIRÈNE OOONO.

2. Dataansvarlig

2.1. Den juridiske enhed, som er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger, er:

SIRÈNE OOONO ApS
CVR-nr. 40429352

Gearhalsvej 1

2500 Valby

Legal@ooono.dk

3. Formål og kategorier af personoplysninger

Nedenfor kan du læse om SIRÈNE OOONOs behandling af personoplysninger i en række forskellige situationer. Vær opmærksom på, at flere af de nævnte situationer kan være relevante for dig.

3.1. Køb af produkter

Når du køber produkter hos SIRÈNE OOONO, har SIRÈNE OOONO brug for navn, adresse, e-mail, telefonnummer, betalingsoplysninger og ordredetaljer for at kunne behandle en ordre og levere det købte.

Formålet er, at SIRÈNE OOONO leverer det produkt, der bestilles og herudover administrerer eventuelle returneringer og reklamationer.

Behandlingen af dine personoplysninger er baseret på opfyldelsen af en kontrakt med dig, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. Samtidig behandler SIRÈNE OOONO dine personoplysninger med henblik på at overholde lovbestemmelser, herunder bogføringsloven, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

3.2. Oprettelse af brugerprofil i Sirène appen samt brug af appen

Når du opretter en brugerprofil i Sirène appen, registrerer SIRÈNE OOONO en række oplysninger om dig som person. De oplysninger, SIRÈNE OOONO kræver ved oprettelse, er; Navn, e-mail, alder og køn.

Indsamling af ovenstående oplysninger er nødvendige for at kunne opfylde den mellem dig og SIRÈNE OOONO ApS indgåede aftale om din brug af appen som Kontakt og/eller Bærer. Dette sker med hjemmel i Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. Ønsker du ikke at give disse oplysninger til SIRÈNE OOONO ApS, kan du ikke oprette en brugerprofil.

Vi bruger ligeledes din e-mail til at sende dig information om opdateringer og nyheder vedrørende SIRÈNE OOONO. Dette sker med hjemmel i Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet SIRÈNE OOONO ApS har en legitim interesse i at sende information vedrørende produktet for løbende at sikre den optimale brug af SIRÈNE OOONO.

Når du bruger appen som Bærer eller Kontakt, indsamler SIRÈNE OOONO ApS dine lokationsdata (geografisk placering) samt dit billede via appen. Deling af din lokation med andre Kontakter/Bærere sker først, når du aktivt bekræfter at du ønsker dette i forbindelse med en konkret alarm.

Indsamling og brug af lokationsdata sker med henblik på at levere den aftalte tryghedsfunktion, som omfatter lokationsovervågning som funktionalitet, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.

Indsamling og brug af dit billede sker med henblik på at forfølge en legitim interesse i at brugere af appen kan identificere hinanden i nødstilfælde, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

I forbindelse med udløsning af en alarm gemmes lokationsdata for Bærer og eventuelle Kontakter, som har aktiveret sig i forbindelse med hændelsen. Vores hjemmel til dette er Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f og vores legitime interesse i at sikre dokumentation for forløbet og imødegåelse af eventuelle retskrav.

3.3. Statistik til forbedring og optimering af tjenester

Når du besøger SIRÈNE OOONOs hjemmeside eller bruger Sirène appen, behandler SIRÈNE OOONO oplysninger om dig og din brug af hjemmesiden eller Sirène appen.

De oplysninger, som SIRÈNE OOONO indsamler om dig, når du bruger Sirène appen, er dit brugerID, din IP-adresse, din netværkslokation og informationer om din enhed, herunder blandt andet telefonmodel og operativsystem på din mobile enhed.

Når du besøger SIRÈNE OOONOs hjemmeside, indsamler SIRÈNE OOONO ligeledes oplysninger om hvilken type browser og hvilken enhed, du bruger.

Formålet med indsamlingen af ovenstående oplysninger er at generere brugbar og retvisende statistik med henblik på at forbedre og optimere indholdet af SIRÈNE OOONOs tjenester samt at besvare dine spørgsmål i SIRÈNE OOONOs support.

Indsamlingen sker på baggrund af en legitim interesse i at besvare dine spørgsmål via chatbeskeder på SIRÈNE OOONOs hjemmeside og ligeledes forbedre og optimere SIRÈNE OOONOs tjenester, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

3.4. Sociale medier

SIRÈNE OOONO ApS er aktiv på flere forskellige sociale medier, herunder Facebook, Instagram, TikTok og LinkedIn. Vælger du at interagerer med SIRÈNE OOONO på SIRÈNE OOONOs sociale medie platforme, gør du oplysninger tilgængelige for SIRÈNE OOONO og det sociale medie, f.eks. når du reagerer på SIRÈNE OOONOs opslag, kommenterer eller deler dem, ligesom SIRÈNE OOONO behandler oplysninger om, at du "synes godt om" Sirène eller følger SIRÈNE OOONO på de sociale medier.

Retsgrundlaget for behandlingen er Sirènes legitime interesse i at markedsføre SIRÈNE OOONO på sociale medier, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

Du opfordres til at læse den til enhver tid gældende privatlivspolitik stillet til rådighed af de medier, du har brugt til at besøge og interagere med vores profil for så vidt angår disse mediers behandling af dine personoplysninger.

3.5. Markedsføring

Med henblik på målretning af markedsføringsmateriale, herunder blandt andet annoncering via sociale medier, anvender SIRÈNE OOONO ApS dit navn, e-mail, og land.

Indsamling af ovenstående oplysninger sker på baggrund af en legitim interesse i at kunne sende dig markedsføringsmateriale, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.

3.6. Tilmelding til nyhedsbrev

SIRÈNE OOONO ApS anvender din e-mail, navn samt postnummer til at sende dig nyhedsbrev med markedsføring vedrørende Sirène, forudsat at du har givet dit samtykke til modtagelse af elektronisk markedsføring pr. e-mail.

Brug af dine oplysninger med henblik på udsendelse af nyhedsbrev sker på baggrund af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage.

3.7. Support

Vælger du at benytte dig af Sirènes supportløsninger (telefonisk eller pr. e-mail) i forbindelse med spørgsmål til brugen af Sirènes tjeneste, benytter SIRÈNE OOONO ApS din e-mail, og de øvrige informationer, som du oplyser overfor Sirène. Indsamling sker med det formål at kunne svare dig på din henvendelse til SIRÈNE OOONO om support.

Indsamling af ovenstående oplysninger er nødvendige for at kunne opfylde den mellem dig og SIRÈNE OOONO ApS indgåede aftale om din brug af SIRÈNE OOONOs tjenester og support. Det sker med grundlag i Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.

4. Kilder hvorfra SIRÈNE OOONO indsamler oplysninger

SIRÈNE OOONO indsamler personoplysninger direkte fra dig og den enhed (smartphone), du benytter Sirène appen på.

5. Hvem videregives personoplysningerne til

SIRÈNE OOONO bruger eksterne virksomheder som leverandører for at levere SIRÈNE OOONOs ydelser bedst muligt. Disse eksterne leverandører er databehandlere og behandler dine personoplysninger i forbindelse med deres levering af ydelser til os.

SIRÈNE OOONOs databehandlere behandler kun personoplysninger efter SIRÈNE OOONOs instrukser og i overensstemmelse med lovgivningens krav til databehandlere.

6. Opbevaringsperiode

SIRÈNE OOONO vil opbevare personoplysninger så længe det er nødvendigt til de formål, der er nævnt.

Som hovedregel ved køb på SIRÈNE OOONOs hjemmeside, opbevares oplysningerne i tre år efter købet er foretaget, men der kan i særlige tilfælde være kortere eller længere opbevaringsperioder, herunder men ikke begrænset til overholdelse af retlige krav til sletning eller opbevaring.

Personoplysninger indsamlet via din oprettelse som bruger af Sirène appen opbevares så længe du er bruger af appen.

Personoplysninger i Sirène appen vedrørende en hændelse, herunder tidspunkt for udløst alarm og Kontakter som aktiverer sig, gemmes i en periode på 6 måneder efter hændelsen.

I særlige tilfælde kan SIRÈNE OOONO gemme dine personoplysninger i en længere periode.

SIRÈNE OOONO gemmer oplysninger om dit samtykke til markedsføring indtil 2 år efter samtykket har været anvendt sidste gang eller trukket tilbage.

Visse oplysninger gemmes i anonymiseret form med henblik på statistik. Der er ikke tale om personhenførbare oplysninger.

7. Fortrolighed

7.1 Dine personoplysninger vil blive behandlet som fortrolige. Dine oplysninger bliver kun behandlet til de formål, der er angivet i denne privatlivspolitik. SIRÈNE OOONO har desuden autorisations- og adgangsbegrænsninger, der sikrer, at personoplysninger kun kan tilgås af relevante medarbejdere, som desuden er underlagt tavshedspligt og instrueret i omgang med personoplysninger.

8. Dine rettigheder

8.1. Du har følgende rettigheder:

  • Retten til indsigt. Du har ret til at anmode SIRÈNE OOONO om oplysninger om eller adgang til dine personlige informationer. Der er dog undtagelser, som betyder, at du ikke altid modtager al den information, som SIRÈNE OOONO behandler.
  • Retten til berigtigelse. Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig berigtiget. Du har også ret til at få fuldstændiggjort personoplysninger, som du mener er ufuldstændige.
  • Retten til sletning. Du har i visse tilfælde ret til at anmode om sletning af dine personoplysninger.
  • Retten til begrænsning af behandling. Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • Retten til at gøre indsigelse. Du har ret til at gøre indsigelse mod SIRÈNE OOONOs behandling af dine personoplysninger. Det betyder, at du kan stoppe eller forhindre SIRÈNE OOONO i at behandle dine personoplysninger. Det gælder dog kun i visse tilfælde, og SIRÈNE OOONO behøver ikke stoppe med at behandle dine personoplysninger, hvis SIRÈNE OOONO kan give legitime grunde til at forsætte behandlingen af dine personoplysninger.
  • Retten til at tilbagekalde samtykke. Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du ret til at tilbagekalde dit samtykke til enhver tid. Din tilbagekaldelse vil ikke have betydning for lovligheden af behandlingen foretaget inden din tilbagekaldelse af dit samtykke.
  • Retten til dataportabilitet. Du har ret til at anmode om at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format. Retten er dog ikke ubegrænset og der kan derfor være visse tilfælde, hvor SIRÈNE OOONO ikke er forpligtet til at imødekomme an anmodning om dataportabilitet.
  • Retten til at klage. Hvis du er utilfreds med, hvordan vi behandler dine personoplysninger, opfordrer vi dig først til at søge at afklare uenigheden direkte med SIRÈNE OOONO. Du kan rette henvendelse til legal@ooono.dk.

Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet. Du kan kontakte:

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Danmark

Mail: dt@datatilsynet.dk

8.2. Du kan gøre brug af dine rettigheder ved at kontakte SIRÈNE OOONO på legal@ooono.dk

8.3. Ovenstående rettigheder kan være betingede eller begrænset i overensstemmelse med gældende ret.

9. Cookies

Ved din brug af SIRÈNE OOONOs hjemmeside bliver du spurgt, om du kan acceptere, at SIRÈNE OOONO ApS anvender cookies til forskellige formål. Du finder et overblik over, hvilke cookies SIRÈNE OOONO ApS anvender, og hvordan du sletter dem mv. i SIRÈNE OOONOs cookieinformation.

9.1 Tilbagekaldelse af samtykke/sletning af cookies
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til, at SIRÈNE OOONO ApS må anvende cookies. I din browser kan du slette og blokere for brugen af cookies. Hvordan du gør dette afhænger af, hvilken browser du anvender. Hvis du bruger mere end én internetbrowser, skal du slette og blokere for brugen af cookies i dem alle.

9.2 Hvis du ikke accepterer cookies m.v.
Hvis du afviser, at SIRÈNE OOONO ApS anvender cookies på SIRÈNE OOONOs hjemmeside, kan det betyde, at du ikke kan benytte dig af visse funktioner på SIRÈNE OOONOs hjemmeside.

Sidst opdateret juni 2024.